Siden min bror og jeg er blevet voksne har juleaften i vores familie altid været utraditionel i forhold til maden. Lad det være sagt at jeg elsker flæskesteg og alt hvad der ellers hører til, men efter jeg har opdaget min passion for kogekunst har vi sat juleaften til også at være en aften hvor jeg eksperimenterer med festmenuer. Juleaften 2012 stod jeg for forretten. Som sagt elsker jeg fisk, så det kan vi altså ikke komme udenom.
Foretten lød således:
Chili/hvidløgs marineret kinarejer pandestegt
Smørstegte og karameliseret jumbokammuslinger med ærtemousse, pyntet med rød kaviar
Røget filet royal laks med frisk creme bestående af blancheret og fintsnittet forårsløg, agurk, dild og mynte.
_________________________________________________________________________________________________
Rejerne er forholdsvis nemme at lave da disse bare skal marineres i chili og hvidløg, hvorefter de skal steges på panden. De må endelig ikke få for meget da rejerne da let bliver tørre.
Kammuslingerne skal dryppes godt af inden de kommer på en brandvarm pande med smør, lige inden de er ved at være færdige (de skal give efter når du trykker forsigtig med en finger) dupper jeg med en teske lidt frisk honning hvorefter de får en flot gylden farve og derefter tages de af panden.Ærtemoussen er også super simpel. Jeg kogte mine ærter og brugte en stavblender til at få en fin puré. Lagde husblas i koldt vand i 10mins tid. Kogte min puré op, fjernede vandet fra husblassen og smeltede den i med puréen. Derefter kom de i små skåle, som skulle stå natten over.
Laksen havde jeg købt i forvejen og blot skåret den i fine skiver.
Til cremen havde jeg blancheret og fintsnittet forårsløg, fintsnittet agurk, dild og mynte. Blandet alle elementerne med creme fraiche 38%, ladet det stå natten over og siet væsken fra som dannes i løbet af natten.
Jeg kan fortælle at den gik rent ind hos familien, det kræver en smule tid og en smule overskud i budgettet, men det smager også derefter!
God fornøjelse!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar