onsdag den 20. februar 2013

Der skal farver til



Når du indtager et måltid, spiser du ikke blot med munden. Dine andre sanser arbejder på højtryk, inden, imens og efter du har spist. Ser mad godt ud starter du allerede med at blive mæt når du blot sætter dig til bords, indtrykket af flot mad gør at du sagtens kan nøjes med mindre, men den kan også trigge at du tager en portion ekstra bare fordi dine øjne bliver forført.







 




Flot mad forhindrer også at man skovler maden ind, men at man husker at man skal nyde hver én bid, spise langsomt, få alle indtrykkene med. Se på maden, lugt til maden, bemærk alle de forskellige slags konsistenser og smagsnuancer. Mad kan åbne en hel ny verden, hvis man blot lader sig falde hen til gastronomien. Til dette indlæg har jeg vedlagt billeder af gårdsdagens aftensmad - det er også et eksempel på hvad jeg definerer som flot mad. 
Endnu engang kan vi ikke komme udenom fisken, og ja - fiskesalaten ligger højt på absolut ynglings spise! 











God fornøjelse!

tirsdag den 19. februar 2013

Rejs til maden: Madrid



Hala Madrid!


Hvis man som jeg er virkelig glad for mad, så skal man besøge Madrid mindst én gang i sit liv.
Spaninen generelt er kendt for deres enormt brede madspektrum.
Alt hvad hjertet kan begære. 
Oliven, tørret kød (især lomo!), ost (især manchego!), safran, sangria, fisk, fisk og atter fisk.


Madrid kan især byde på det gamle katalanske landkøkken, helt inde i storbyens frembrusende moderne tapasbarer og Madrid kan prale af at have hele 7 restauranter som har fået tildelt en michelin-stjerne. 

På gaden, Calle Cava Baja oplever man tapasbarer på række som de lokale kommer på, jeg vil anbefale denne gade hvis man skal opleve det autentiske spanske køkken, så man undgår turistfælderne. 

Madmekka i Madrid

Midt inde i hjertet af storbyen finder du Madrids Madmekka.
Ligeså snart du træder ind rammes du i alle sanser, øjene bliver forført af alverdens farver, luften er fyldt med de mest fantastiske dufte, lyden af olie der sveder på panderne, og de mange gæsters forvetningsfulde røst samt en masse uopdaget frugt og krydderi du kan udforske med hænderne.

Smagsprøver derinde koster i gennemsnit 1 euro, hvilket svarer til ca 7,50kr.
For stadig overkommelige priser kan der købes hele retter.
Jeg kom blandt andet forbi et akvarie med store flotte fisk, rejer og hummere. Jeg fik selv lov til at en lille fisk, nogle rejer og et par muslinger der indenfor få minutter blev hevet op og tilberedt lige for næsen af mig. Friskere mad fås nok ikke, og det smagte himmelsk!


God fornøjelse!

mandag den 18. februar 2013

Minipraktik på Sankt Petri

I forbindelse med mit studie skulle vi i vintertiden i minipraktik.

Vi fik absolut frie hænder i forhold til hvor vi ville hen, det skulle bare have relation til gastronomien.

Hvis man ville kunne man i princippet ha' taget sin praktik på Mcdonalds - no offence. Jeg har tidligere spist på Brasserie Petri og roser deres ny-nordiske bæredygtige menu til skyerne, og efter et par bank på døren og en smule overtalelsesevner fik jeg min chance.

Minipraktikken er blot en uge til halvanden, så du har kort tid til at få en masse information og erfaring. Derfor var det vigtigt for mig at jeg fik lov til at lave andet end at skrælle kartofler, og hold da op
Jeg fik så sandelig også lov til at lave min del!



Allerede på 3 dagen fik jeg lov til at stå med mine egne tallerkner, rusen, susen, stressen, råben og syngen i køkkenet blev hurtigt gjort til en rutine. Personalet var skønne, imødekommende og enormt informationsgivende, allerede efter de første par dage følte jeg mig som en del af teamet og siden jeg er kommet på skolebænken igen har jeg stadig abstinenser for at stå i stressen igen når der blev kørt service.

Minipraktikken var for mig en bekræftigelse i at dét her, det er det jeg skal lave resten af mit liv.

Jeg vil atter pointere at næste gang du eller dine nærmeste skal ud og spise, vil jeg stærkt anbefale at kigge forbi Hotel Sankt Petri inde i Krystaglgade, centrum.


God fornøjelse!







Fiskesalat



Hold nu kæft, hvor jeg bare elsker fisk, salat og frugt.
Så hvorfor ikke kombinere alle 3 dele?
Denne ret er både sund, kraftig i smag og rig på farver.
Den er alt i alt en kæmpe smagsoplvelse, men også en fryd for det farverige madøje. 

Det er en salat med forskellige ''etager'', en salatbund på hjertesalat og spinat. 
Bagt squash og bagt fennikel er ovenpå. Dertilhørende grønne og hvide asparges. 
Hellefisk, samt broccoli, grønne bønner og løg. Tomat og agurk.
Toppet med karameliseret jumbo-kammuslinger, chilistegte kinarejer, frisk mango, friske jordbær og friske urter i form af purløg og dild.

Velbekommen, & rigtig god fornøjelse!



Rejs til maden: Ungarn

Jeg vil forsøge at komme med en anbefaling. Jeg vil forsøge at sætte et andet lys på Østeuropa end hvad der ellers er. Jeg vil forsøge at åbne nye muligheder. Siden jeg var 2 måneder gammel har jeg været i Ungarn mindst én gang om året. 



Ikke nok med at det er et land der har udviklet sig enormt meget, det har også enormt meget at byde på gastronomisk og kulinarisk. Jeg kan især anbefale en lille forstadsby ved navn Gyula, men også Budapest har noget at byde på - især hvad angår det lidt yngre publikum. Dette er dog ikke en byguide, men en guide der fremhæver det konstant stigende niveau indenfor gastronomi i andre lande - og lige i dag fremhæver jeg især Ungarn. Alt fra hummer, til frølår og steaks formidles på deres helt egen måde, med lokale krydderier og ingredienser. Deres egen tomat- & agurkesalat kan såfremt også anbefales! Det er bestemt ikke dyrt at leve i Ungarn så jeg håber at du sætter en lille ring om landet på kortet til næste gang kufferten skal pakkes hvis du elsker at rejse for nye oplevelser - især madoplevelser!



God fornøjelse!